Hørup Juletræer
- Fæld selv juletræ, Julestue, Gårdbutik, Julepynt - alt sammen i hjertet af Nordsjælland -
Kun 35 minutter fra København
Velkommen til Hørup Juletræer
Hørup Juletræer er et lille familiefirma. Gården blev købt i 1915 af familien Pedersen og ejes nu af 3. genereration. Gården er blevet moderniseret og tilpasset juletræsproduktionen. Det startede i 1997 med det første lille stykke jord med Nordmannsgran. Sidenhen har vi tilplantet næsten hele plantagen løbende. Idéen er at have en mindre plantage med færre træer pr. ha (pr. 10.000 m2) end større producenter.
Dette år har vi dog haft udfordringer med træerne. Vi mener det er klimaet der har ændret sig så træerne har fået andre vækstbetingelse, det skal vi lære at tage højde for i fremtiden.
Træerne er dyrket med mindst mulig sprøjtning og gødning, til gengæld er der mere tid til pleje af det enkelte træ. Vi vil så vidt muligt kun producere og sælge kvalitetstræer, da vi tror, det lønner sig i længden, at vores kunder er glade og tilfredse med den vare, de får leveret.
Det er 19. sæson, vi sælger fra egen plantage. Vi vil forsøge at have en stabil produktion, så folk ved, at de kan komme år efter år, efter det perfekte juletræ
Vi har etableret en lille julestue og gavebutik i den gamle staldlænge, der er mulighed for at varme sig lidt efter turen i plantagen med gløgg og æbleskiver. Der meget at kigge på gamle af rarieteter fra gården.
Vi kan endvidere levere entrepenørservice med gødning, sprøjtning.
Mvh. Liselotte og Claus Pedersen